Tenuta Il Poggione Brunello di Montalcino 2016

Vinmark og vinfremstilling: 

Vinmarksareal: Il Poggione dækker over et område på omkring 600 hektar, hvoraf 125 hektar er beplantet med vinstokke. Il Poggione’s vinmarker nyder godt af en fremragende beliggenhed nær Mount Amiata og det Tyrrhenske Hav såvel som en placering i en højde mellem 150-450 meter over havets overflade. Vinmarkernes varierende højder kombineret med deres alder (ejendommens ældste vinmark “Vigna Paganelli” blev plantet i 1964), gør høsten lettere og tillader produktionen af strukturerede vine med langt aldringspotentiale uanset vejrforholdene. I forhold til forvaltningen af vinmarkerne, er Il Poggione’s vejledende princip at være omhyggeligt opmærksom på vinstokke, fordi hemmeligheden bag at producere fremragende rødvine er ekstrem pleje af vinmarkerne. Il Poggione har i lyset af bæredygtig landbrug altid praktiseret diversificeret landbrug ved at plante andre afgrøder end vinmarkerne og begrænset brugen af kemikalier. For nylig er solpaneler blevet installeret på vineriets tag med det formål at reducere miljøpåvirkningen af ​​dets vine. Ydermere investerer Il Poggione ikke blot i forskning og udvikling, men vælger og reducerer også mængden af ​​drueklaser produceret med det formål at beskytte typiciteten og forbedre kvaliteten af deres vine. Ligeledes er det ved at praktisere grønhøstning og overvåge vinmarkernes helbredstilstand samt behovet for næringsstoffer i jorden hos Il Poggione muligt at opnå fremragende vine selv i mere udfordrende årgange. Al vinmarksarbejde udføres hovedsageligt manuelt, både de ovenstående forvaltningsmetoder og høsten. Specifikt Brunello er prinsen af Montalcino-vine og produceres udelukkende af Sangiovese-druer, som er blevet håndplukket fra vingårdens ældste vinmarker og dermed mindst 20 år gamle vinstokke.

Vinfremstilling: På Il Poggione udføres vinfremstillingen med traditionelle metoder, selvom der anvendes moderne udstyr. Det nye vineri blev bygget i 2004 og her møder ejendommens ønologiske traditioner de mest avantgarde teknologier, som giver mulighed for en fuldstændig kontrol af vinifikationen. Selve vinifikationen foregår således, at vinen fermenteres med naturligt gær i temperaturkontrollerede tanke af rustfrit stål med “submerged cap”-teknikken. Takket være denne form for fermentering er det muligt at opnå en forbedret koncentration af farvekomponenterne, der er naturligt tilstede på drueskindet og mere intense smage samt ære stilen af Brunello di Montalcino. Til ældning af sine rødvine bruger Tenuta Il Poggione store franske egetræsfade, der holdes fem meter under jorden. Specifikt Il Poggione Brunello di Montalcino gennemgår omhyggelig fermentation ved en temperatur på omkring 25-28 °C og ældes i tre år i franske egetræstønder. Efter at være blevet ældet i træ, ældes vinen på flaske: dette er en vigtig proces, der garanterer den behagelighed og kompleksitet, som har gjort Brunello di Montalcino verdensberømt.

Vingården:

Historien om Tenuta Il Poggione begyndte i slutningen af ​​det 19. århundrede med Lavinio Franceschi, en landejer fra Scandicci. Franceschi var blevet utrolig fascineret af en række fortællinger, som han fik fortalt af en hyrde, der flyttede sine får til deres sommergræs på Maremma-skråningerne mellem Montalcino og Sant’Angelo. Disse førte ham til, at han tage hen og undersøge stedet uden bekymringer for hverken afstanden eller farerne, der ofte plagede rejsende dengang. Han fandt sit besøg så interessant og blev så forelsket i det majestætiske landskab såvel som folkene fra området, at han besluttede at købe jord der og etablerede en gård. I slutningen af 1800-tallet blev Franceschi-familiens navn sat på den lokale gyldne bog sammen med Tolomei (Italiensk filolog) og greverne af Ciaia. Franceschi’s største præstation var at genkende områdets potentiale for vinstokskultivering og vinfremstilling samt at se mulighederne ved de Sangiovese druer, som altid har været dyrket i området. Hans ledelse, moderne forretningsstrategi og virksomhed markerede afslutningen på, hvad der indtil da stadig havde været næsten middelalderlige landbrugsmetoder. Generation efter generation blev mange ressourcer brugt på forskning for kvalitet samt vinfremstilling- og ældningsteknikker. Nye Sangiovese-kloner blev selekteret samt bedre tilpasset til produktion af højkvalitetsdruer og nye vinmarker blev plantet i de bedst egnede terroirer med henblik på at producere vine af høj klasse. Ligeledes blev der også bygget et nyt vineri komplet med den mest opdaterede teknologi til rådighed på det tidspunkt, men uden at miste traditionen af ​​syne eller egenskaberne ved det lokale produkt. Efter mere end et århundrede er Lavinio Franceschi’s arbejde fortsat et fundamentalt referencepunkt for hans efterfølgere, Leopoldo og Livia, der fortsætter med at udvikle forretningen med den samme dedikation og uflagrende lidenskab. Ligeledes kombinerer de gamle færdigheder inden for vinfremstilling og tradition med de nyeste, mest innovative teknikker.

Land, region og område:

Vin fra Il Poggione fremstilles i Italien, som er et af de største vinproducerende lande og eksporterer mere vin end noget andet land i verdenen. Vin fra italien inddeles i fire klassifikationskategorier: Vino de Tavola (VdT), Indicazione Geografica Tipica (IGT), Denominazione di Origine Controllata (DOC) og Denominazione di Origine Controllata e Garantia (DOCG). Vino de Tavola er den laveste kategori og betyder bordvin på italiensk. Vine i denne kategori må ikke bære nogen årsangivelse og er typisk dagligdagsvin, som de lokale drikker. Det var tidligere almindeligt, at også luksusvine, som overskred rammerne for de højere kategorier, blev kategoriseret som VdT vine. Således opstod begrebet supertoscanere, da en Vino de Tavola dermed kunne være langt dyrere og af højere kvalitet end de bedste DOCG vine. Denne funktion har kategorien IGT i dag overtaget. Indicazione Geografica Tipica betyder, at vinen er typisk for sit geografiske område. Kravene er her mindre begrænsede end til DOC el. DOCG vine. Som sagt tilhører mange af Italiens topvine denne kategori, da de er fremstillet af druer, som ikke tillades indenfor en eksisterende DOCG eller blot fordi producenten ønsker, at give indtrykket af en individualistisk supervin. DOC (Denominazione di Origine Controllata) opstod i 1963 og en DOC-vin skal opfylde en række krav i forhold til geografisk område, druesorter, alkoholindhold, syreindhold, ekstrakt og høstudbytte. Dog ønsker mange ikke at benytte dette system, da de mener, at det er for rigidt. Denominazione di Origine Controllata e Garantia (DOCG) opstod ligeledes i 1963 og skulle dække over de absolut bedste vine fra Italien. Som navnet antyder, kontrollerer såvel som garanterer denne kategori umiddelbart kvaliteten af en vin og en smagskomite, skal godkende vinene. De første fire vine som blev tildelt DOCG-status var Barolo, Barbaresco, Chianti og Brunello di Montalcino. Disse vine er i dag fortsat nogle af Italiens bedste og mest eftertragtede vine. Men i denne kategori findes også mindre gode vine og dermed garanterer DOCG ikke nødvendigvis altid vinens kvalitet i praksis. Generelt findes de bedste i italienske vine i bjergområderne, hvor vinstokkene gror på skråninger. Dette gælder især i Piemonte og Toscana, som kvalitetsmæssigt også lægger helt i front, når det gælder italiensk vin.

Il Poggione’s Brunello di Montalcino produceres i Toscana, som er beliggende i det centrale Italien. Vinproduktion har været en del af Toscana i mere end 3000 år og haft en stor indflydelse på regionens kultur. Oprindelsen af vinfremstilling i Toscana kan dateres tilbage til den etruskiske civilisation, som bosatte sig i regionen i det 8. århundrede f.Kr. og bragte vinstokke fra Asien med sig. Andre hævder derimod, at landskabet i forvejen var stærkt beplantet med vilde druer, da etruskerne bosatte sig i området. Ikke desto gjorde etruskerne gradvist vindyrkning til en central del af Toscanas landbrug, hvilket efterhånden førte til salg af vinranker til markeder hinsides havet og dermed kickstartede de en af de største bidragsydere til Italiens økonomi i dag. Efter det etruskiske herredømme ankom grækerne og på dette tidspunkt var Toscana fuldstændig dækket af vinranker. Dermed navngav grækerne området Enotria, som betyder vinland. Dog bukkede grækerne under for romerne i det 1. århundrede, som derefter begyndte at etablere adskillige byer i Toscana såsom Lucca, Siena, Pisa og Florence. Den romerske dominans medbragte store fordele; i de yderst velegnede områder var vinproduktionen fremragende og en æra karakteriseret af velstand begyndte. Efter nedgangen af det romerske imperium i middelalderen begyndte købmænd fra Siena systematisk at plante vinmarker i de indre regioner. Ligeledes tilskyndede og fastholdte fremkomsten af kristendommen også vinens betydning ved at bruge den som et helligt middel til tilbedelse. Kirkefædre, munke og præster begyndte nemlig at systematisk plante vinmarker rundt om kirkerne såvel som klostrene og i de indre regioner. På forudsigelig vis fortsatte vinproduktionen i Toscana med at vokse og i 1710 blev den første flaske af lokal vin afsendt på tværs af de toscanske grænser, som blev et øjeblikketligt hit. Da anden verdenskrig ramte, havde det en negativ effekt på vinproduktionen i Toscana og tiden efter anden verdenskrig kan dermed karakteriseres som en genopbygningsperiode, hvorunder den toscanske vinproduktion hovedsageligt fokuserede på kvantiet fremfor kvalitet. Det var også i denne periode, at mange af regionens store vinejendomme, som historisk set havde været ejet af lokale adelige, blev solgt til ikke-toscanere. Heldigvis gennemgik vinregionen i 1970erne og 80erne en genfødsel, som banede vejen for de regionale premiumkvalitetsvine, der i dag er verdensberømte.

I dag er Toscana en af de største, vigtigste og mest kendte vinregioner i Italien. Toscanas vinproduktion består af 80% rødvin og regionens mest beplantet druesort er uden tvivl sangiovese, som er hovedsorten i Toscanas mest berømte vine. Regionen er ansvarlig for den tredjestørste produktion af DOC/DOCG vine i Italien efter Piemonte og Veneto: syv DOCG’er og hele 41 DOC’er producerer toscansk vin i topklasse. Ydermere findes der i Toscana (og Italien generelt) som sagt luksusvine, som ved deres udgivelse overskred eller fortsat i dag overskrider rammerne for de høje klassifikationskategorier. Disse er derfor kategoriseret som IGT-vine og kaldes supertoscanere, da de kan være nogle af italiens bedste. Supertoscanere er typisk en lokal version af den klassiske Bordeaux-stil blanding med Cabernet Sauvignon, Merlot & Syrah (og indimellem Cabernet Franc). Toscana har en størrelse på 23.000 kvadratkilometer, hvoraf 63.500 hektar er beplantet med vinstokke og de vigtigste vindyrkningsområder inkluderer Chianti, Montalcino, Montepulciano samt den toscanske kyst. Samlet set kan regionens klima beskrives som et mildt middelhavsklima med varme, solrige somre og milde, regnfulde efterår samt vintre. Små variationer i klimaet er et resultat af geografisk placering, men generelt kan regionens landskab karakteriseres af bjerge/bakker og størstedelen af vinmarkerne ligger 150-500 meter over havets overflade. Dermed får druerne rigelig sol og nyder godt af en stor forskel på dagsklima samt natteklima. Temperatursvingningerne mellem dag og nat medfører nemlig, at druerne bedre bevarer deres syre såvel som aroma. Samtidig grænser Toscana op ad det Tyrrhenske hav, hvilket bringer kølige briser ind over de mest kystnære regioner.

Mere specifikt er fødestedet for Brunello di Montalcino den klassiske toscanske bjergtopslandsby Montalcino. Der har været dyrket rødvin i Montalcino siden det 14. århundrede, men Brunello di Montalcino, en af Toscanas mest fyldige og rige vine, blev dog først introduceret i 1870erne. Ansvarlig for dette er Ferruccio Biondi-Santi, som var en soldat i Garibaldis hær og vendte hjem fra Garibaldi-kampagnerne for at bestyre sin bedstefars ejendom Fattoria del Greppo. Det var her, at han udviklede nye vinfremstillingsteknikker, som ville revolutionere vinstilarter ikke kun i Montalcino, men i størstedelen af Toscana. På dette tidspunkt var det i Toscana almindelig praksis at fermentere alle druer sammen uanset klontype, sort eller endda farve. Dermed var Biondi-Santi’s tilgang til vinfremstilling unik, da han vinficerede sine Sangiovese-druer adskilt fra de andre sorter. Hans vine blev også bemærket for at være livligere og mere frugtbare end de fleste andre vine, hvilket han opnåede ved at give afkald på den anden gæring, som også var standardprocedure blandt hans samtidige. Ydermere blev hans vine lagret i træfade i op til mere end et årti og dette var en tredje vigtig afvigelse fra standardpraksissen dengang. Det lokale navn for Sangiovese-druen var Brunello, som betyder “den lille mørke” og dermed blev hans 100% Sangiovese-blanding navngivet herefter. Brunello di Montalcino havde omkring slutningen af anden verdenskrig et ry som en af ​​Italiens fineste og vinens succes førte til, at flere producenter begyndte at fremstille denne nye vintype. Udelukkende stigende i popularitet, begyndte Brunello di Montalcino omtrent 1960’erne virkelig at gøre sig bemærket og blev formaliseret som Italiens første DOCG i juli 1980. DOCG reguleringerne kræver, at Brunello-vinmarker plantes på bakker med god soleksponering i højder, der ikke overstiger 600 meter. Ligger en vinmark højere end dette bliver mesoklimaet nemlig køligere til punktet for upålidelighed og denne grænse sikrer dermed, at druerne når optimal modenhed samt smag, før de høstes. Heldigvis er klimaet i Montalcino et af de varmeste samt tørreste i Toscana og det at opnå fuld modenhed er derfor et sjældent problem for Brunello-producenter. Naturligvis varierer mikroklimaer mellem de forskellige vinmarksområder afhængigt af deres eksponering. Druer, som dyrkes på de nordlige skråninger, har tendens til at modnes langsommere, hvilket resulterer i livligere stilarter af vin. På de sydlige og vestlige skråninger udsættes druerne dog for mere intens sollys og kølige havbriser, hvilket resulterer i mere komplekse og kraftige vinstile. Brunello di Montalcino skal naturligvis fremstilles af 100% Sangiovese og ældes i mindst fire år (fem for Riserva-vine). To af disse år skal tilbringes i egetræ, og vinen skal aftappes mindst fire måneder inden den kommercielle frigivelse. Siden 1960 er antallet af producenter, som fremstiller denne højkvalitets rødvin steget fra 11 til omkring 200 og blandt disse er naturligvis Il Poggione.

Ratings:

Robert Parker’s Wine Advocate: 95 point

James Suckling: 94 point